Hjælp blodomløbet ved at sidde godt

Mange døjer med dårligt blodomløb og de gener, der opstår som følger af det. Men heldigvis er der flere hjælpemidler til at mildne symptomerne. En tilpasset hvilestol fra Farstrup kan for eksempel være en stor hjælp i hverdagen, hvis man af flere grunde er nødsaget til at sidde ned meget af tiden. Blodcirkulationen bliver nemlig hurtigt forværret, hvis kroppen bliver afklemt og ikke får den rigtige støtte i siddende og hvilende position. Stolen i sig selv kan ikke fjerne lidelsen, men den kan afhjælpe de gener, som er forbundet med et dårligt kredsløb, blandt andet i form af de mange tilpasningsmuligheder og at benene kan eleveres ved hjælp af den tilpassede fodhviler.

 

Symptomer og konsekvenser

Kolde hænder, blå hud, kramper om natten eller følelsesløshed i ben, arme og andre dele af kroppen. Det er nogle af de almindelige symptomer som opstår ved dårligt blodomløb. Symptomerne kan føre til, at forskellige dele af kroppen bliver påvirkede og i værste tilfælde kan det lede til følgesygdomme. Overordnet set betyder et dårligt blodomløb, at der ikke bliver transporteret blandt andet ilt, hormoner og næringsstoffer rundt i kroppen på samme måde som normalt.

Det dårlige blodomløb kan få alvorlige konsekvenser og kan være til stort besvær i hverdagen. Det kan give både omtågethed, hukommelsesbesvær eller hovedpine og generel træthed. Samtidig kan dårligt blodomløb have forbindelse til hjertekarsygdomme og rent fysisk medføre, at ankler samt håndled hæver op og der er også større risiko for at få for eksempel åreknuder på benene, når blodet ikke flyder, som det skal.

 

Hvorfor får man dårligt blodomløb

Der er mange grunde til, at blodomløbet er dårligt. Heriblandt er ofte dårlig kost og overvægt, diabetes, stress, forhøjet blodtryk samt rygning. Men også faktorer som graviditet og alderdom kan være grund til at blodomløbet er dårligt. Samtidig med at dårlig blodcirkulation kan være grundlaget til mange sygdomme, er dårligt blodomløb også en af følgesygdommene i forbindelse med mange lidelser.

Blodets vej gennem kroppen går gennem et systematisk vejnet af årer og arterier, som fører ud i alle afkroge af kroppen. Blodet transporter samtidig vigtige næringsstoffer og hormoner rundt i kroppen, som er essentielle for at vores system fungerer, som det skal. Forestil dig, hvad der skal til for at transportere fem liter blod hele vejen rundt i kroppen? Der skal i princippet ikke meget til at forhindre, at blodet løber som det skal.

 

Skift position med en tilpasset hvilestol

En af de bedste måder at afhjælpe dårligt blodomløb på er bevægelse, for ved at sætte gang i kroppen, stimuleres blodcirkulationen. Et dårligt blodomløb opstår også, hvis man opholder sig længe i samme position hver dag.

Nogle gange er det desværre ikke muligt med den bevægelse, der er nødvendig for at holde blodcirkulationen ved lige. Det kan for eksempel være, hvis man grundet sygdom, alderdom, nedsat funktion eller besværet graviditet er så dårlig, at man er nødsaget til at ligge eller sidde ned det meste af dagen. En af de primære gener, når du sidder ned og blodomløbet ikke fungerer som det skal, vil være prikken eller uro i især benene. Derfor kan en god seng eller den rigtige hvilestol i de tilfælde være et altafgørende hjælpemiddel for at lette blodomløbet.

Hos Farstrup Comfort er mantraet, at mennesker ikke er ens. Derfor skal en hvilestol kunne tilpasses den enkelte og den enkeltes problemer eller lidelser. Ved dårligt blodomløb skal stolen kunne indstilles og støtte de rigtige steder og ikke mindst sørge for at benene kan eleveres. Samtidig kan det være en god idé med en stol med forskellige indstillingsmuligheder og mulighed for at ændre løbende på kroppens position. I en ikke tilpasset lænestol er der stor risiko for, at man hurtigt synker sammen de forkerte steder og at fodhvileren ikke støtter i den højde, der er optimal for den enkelte. Se f.eks. PLUS 5060 fra Farstrup for en stol med indbygget fodhviler. 

 

Tilpasningsmuligheder

Farstrups hvilestole kan tilpasses på et væld af måder. Lige fra ændring af benhøjde, sædens hældning eller armlænenes polstring. Derudover kan du bestille stolen med eller uden elektronisk funktion. Det er klart, at hvilestolen ikke kan fjerne problemerne eller sygdommens symptomer, men det er muligt at lindre generne og aflaste kroppens kredsløb på den mest optimale måde.

Fysioterapeut Kamilla Nørgaard, der er tilknyttet Farstrup Comfort Center i Aarhus, anbefaler at man vælger en tilpasset hvilestol, hvor benene kan eleveres, hvis man døjer med problemer dårligt blodomløb.

”Ved at vælge en tilpasset hvilestol med indbygget eller "løs" fodskammel, kan den være med til at mindske og afhjælpe gener fra et dårligt blodomløb. Det er klart, at man ikke kan få benene over hjertehøjde og dræne benene på samme måde, som hvis man ligger ned. Men hvis man gerne vil og kan sidde op i løbet af dagen, er det at få benene op fra gulvet det bedste alternativ,” fortæller Kamilla.

Det at hvile med dine fødder forhøjede er nemlig med til at gøre brug af tyngdekraften og hjælpe dit blod til at komme rundt til de områder, der mangler det. Om fodhvileren er indbygget eller ekstern, er igen helt op til den enkelte, men hos Farstrup Comfort Center er det muligt at få kyndig vejledning til, hvad der passer bedst til behovet.

 

Andre muligheder

Det er vigtigt, at dybden og afrundingen på sædet er tilpasset, så det tillader frit blodomløb til underbenene og fødderne samtidig med, at bagdelen kan være helt tilbage i stolen. Samtidig skal stolens lændestøtte støtte den nederste del af ryggen, så musklerne er afslappede, og ryggen hverken skubbes frem i sædet eller har så lidt støtte, at du falder sammen i ryggen.

”Det er klart, at alle har forskellig højde og drøjde, så hvordan og hvor støtten skal være, er meget individuelt. Det er vigtigt at stolens højde passer til den enkelte person. Hvis man sidder med benene nedad, skal man sikre, at der ikke sker en afklemning ved knæhasen, hvilket sker hvis sædet er for højt,” siger Kamilla og fremhæver, at der er forskellige måder at tilpasse støtten i hvilestolen på.

”Det er klart at foretrække en stol med indbygget eleverbar fodstøtte og elfunktion i ryg og fodhviler, når man har et dårligt blodomløb kontra en flytbar fodhviler. Blandt fordi ryggen kan lægges længere ned og benene kan komme højere op, end hvis det er en hvilestol med flytbar fodskammel,” siger Kamilla.

Alt i alt handler det om at sørge for, at kroppens forskellige dele ikke bliver afklemt i siddende position, og at støtten alle steder er så optimal som mulig, så man ikke sidder skævt eller bøjer forkert i for eksempel nakken, lænden og leddene generelt. Se vores store udvalg af hvilestole fra Farstrup her.

 

Har du ikke mulighed for at komme ind i butikken, kommer vi gerne til dig. Stolebussen kører gratis og uforpligtende i hele landet. 

 

Læs mere om stolebussen her.